Rasmus Hestehauges kæmpefisk. Simested å - foråret 2007.

Historien:

Min gode fiskekammerat Christian BJ, fra ANE, og jeg aftalte efter en succesfuld tur
dagen i forvejen (fangede en havørred på 2,2 kg, min første havørred over målet), at tage ud og fiske i Kallestrup.
Da vi ankom var vi næsten ved at savle over de gode brinker, masser af sving, og uendelige mængder af skiftende strøm! Vi riggede vores stænger til i en 30 min, mens vi snakkede let over, hvem der går opstrøms, og hvem der går et par kilometer nedstrøms. Jeg så på stykket opstrøms og sagde med det samme at det var min tur til at gå opstrøms, da jeg de sidste tre gange, havde gået de to kilometer nedstrøms for at fiske opstrøms. Han var heldigvis enig! Jeg startede lige på og hårdt, for der skulle simpelthen ske noget vildt i dag! (De sidste 4 dage oppe på efterskolen havde vi været ude og fiske i 5-6 timer om dagen) Mens jeg gik ved åen, spottede jeg et 90 graders sving ca 100 meter oppe af åen, og tænkte med det samme på artiklen \"Opstrøms\" med Thomas Weiergang, da også fiskede i Simested Å, sammen med hans fiskekammerat (vores fiskelærer) Bo Frier. Svinget var fyldt med hvirvler fra det kolosalt dybe hul der var nede i dybet, og jeg tænkte; \"1. et kast, 2. 5 sekunder til at lade det synke, 3. spin hurtigt ind.\"Da de 5 sekunder var gået, strammede jeg hurtigt op, og præcis fire omgange på hjulet, og der var der hug. Der gik ikke mange splitsekunder før en 3-4 kilos fisk kom springene ud af vandet. Tager et udløb opstrøms på omtrint 4-6 meter, derefter kom den stille med ned til mig. I det den så mig, ville den bare direkte ned i hullet igen. Den tog et \"udløb\" direkte ned i det dybe hul, på omkring et par meter, og derefter gik den sorte droppen ud af munden på den, og jeg kunne, med rystende hænder, spinne den op fra dybet. Efter jeg fik ringet lidt rundt, og hørt \"Mark Knoffler - Irish boy\" (Melodien fra \"Sporløs/Forsvundne danskere) et par gange, så var jeg klar igen. Der gik ikke lang tid før jeg kom op i et sving, hvor jeg kastede lodret over åen. Så var der hug! Kunne tydeligt mærke at den ikke var lige så stor som den der var før, men det var en rigtig god fighter. Den sprang op til omkring 40 cm over overfladen 3-4 gange. Fisken var 36cm. I næste kast, akkurat samme sted, får jeg et ligende hug, men mister desværre også den fisk. Jeg gik og fiskede på en strækning på 150-200 meter, da jeg kom til et stykke, hvor åen var maks. 2,5 meter bed, og mindst lige så dyb, jeg tog et kast og spinnede meget langsomt ind. Da jeg kunne se min spinner i vandet, med mine poly-briller, tænkte jeg; \"Eigh, ikke noget stort bag ved... - igen..\" Men ikke få milisekunder efter jeg har tænkt den tanke, kunne jeg se en STOR ryg der kom lige efter min spinner, og jeg blev paf, og et eller andet sted, håbede jeg ikke at den bed på, for man bliver skisme bange for en fisk som man først skyder til omkring 6-7kg, der er 1 meter fra en, og tager ens spinner - i de næste 20 sekunder efter fisken havde hugget, ved jeg ikke hvad jeg lavede, da jeg var totalt paf. Det skulle ikke undre mig at jeg bare havde ladet den gå, uden modhug. Efter de 20 sekunder, tænkte jeg; "RASMUS! spænd hjælmen, og få den fisk op.\" Efter 5 minutter, var jeg nødt til at snakke til en eller anden og blev derfor blev jeg simpelthen nødt til at ringe op til min fiskekammerat Christian BJ, som der var omkring 3 km nede af åen. Det første jeg gjorde, var at få af reageret, ved at skrige så højt jeg kunne, at jeg havde en virkelig stor GMF´er (Grande Mother Fucker) på og jeg var bare nødt til at sige det til nogen. Han sagde at han skulle nok være ved mig, og at han var på vej med gaffen så vi kunne lande den. Efter det, blev det til 15 minuters yderligere intens fight, med 7-10 spring, hvor fisken var helt ude af vandet, og en god løbetur op og ned af åen. Efter det var det store monster ved at være træt, og begyndte at vende på siden i vandet. Jeg snakkede stadig med Christian, men han var først der, hvor vi begyndte, så det endte med at jeg traf den beslutning, at prøve på at håndlande den. Første gang var ikke nogen succes, rørte fisken på gællen, og så var den ude i strømmen igen, men der gik ikke længe, før jeg havde chancen igen. Det blev akkurat det samme som den første chance. Jeg tænkte kun på én ting; \"3 gang, er lykkens gang!\" Så den kom sikkert op der, men nej, tredje gang jeg havde chancen, blev det heller ikke nogen stor succes, da jeg var ved at falde i vandet, da min ene fod gled på brinken jeg stod på, og det gjorde den store mobbedreng forskrækket, så den tog lige 20 meter op af åen, og gav mig en god løbetur. Efter udløbet, lå den med bugen i vejret, og klar til at tage i gællerne. Jeg fik fisken presset ind mod mig selv, og ventede der, indtil den slog gæller bare lidt ud, så jeg kunne presse nogle fingre derind, men efter ti sekunders venten var det nok, jeg tog stangen under armen, og bruger dermed også min højre hånd, på at få gællen åbnet. Endelig var heldet på min side! Jeg tog den op i min favn, og løb alt hvad jeg kunne, med fisken i min venstre hånd, og smed den 3 meter længere inde fra åen. En SMUK havørred han blev landet, og skældene raslede af! Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, så jeg begyndte bare og skrige alt hvad jeg kunne, og begyndte skam også på at danse rundt med hænderne hævet godt op i skyerne, som en \"uk uk\" dans, som indianerne laver. Christian kom 10-15 min senere, og sagde; \"Jeg håber satme at den er stor nok til at jeg kan tilgive dig for at jeg har halvløbet 2-3 km\", og da han så fisken, stod han bare og måbede, og jeg lå i sivene, og ikke fattede hvad det var der lige var sket. Vi målede fisken, og den målte hele 90 centimeter!! Det ville sige, at alt det jeg havde sagt med omkring 6-7 kilo var helt galt, den var omkring 8-10 kg!! Vi fik ringet efter Bo Frier, men han var til en fest med hans gamle gymnasiekammerater, og havde lige præcis fået fire øl, så han ville ikke køre, selvom han virkelig godt ville! I stedet ringede han til sin mor, Ingelise Frier (vores fiskelærer) . Hun stod i Lerkenfelt, og skulle til og kaste første kast, men hun aflyste hele turen for at komme ud og tage billeder, inden solen gik ned. Det eneste var at hun lige skulle op til bilen, og så hjem for at hente hendes digitalkamera, også ellers ud til os. Mens vi ventede på hende gik vi rundt og ikke rigtig kunne føle tid og sted, og ikke være opmærksom på alt det rundt omkring os. Vi bar fisken hen på en bænk, og derefter ventede vi. Ingelise kom, og vi fik taget en god stak billeder, og derefter gik turen hjemad. Da vi havde fået fisken op til bilen kom der en bukkejæger, der var på udkig efter bukkene i området. Han sagde at han kunne høre skrig, og så en dreng danse rundt, med hænderne oppe i vejret. - Tja, det var så mig...

Fangster på dagen: Havørred: 90cm - 9,2 kg Havørred: 36cm - ca 0,9 kg Bækørred: 32cm - ? Bækørred: 29cm - ? Bækørred/havørred (den så underlig ud :)): omtrint 35cm.

Det var den mest fantastiske dag nogensinde i mit liv! MANGE af mine drømme blev opfyldt den dag...

1. Få den anden havørred nogensinde over målet.
2. Have et evigt minde, om den efterskole jeg har valgt, og som jeg virkelig holder meget af.
3. Få en havørred over de gyldne 5-6kg (Som mange drømmer om)... og en masse
andre.

Grunden til at jeg tager ud og fiske, er mest pga. naturen, omgivelserne og livet omkring sådan en å. Bonusen ved at fiske er når man kun får bid, og ikke får den op, at man bare ser en fisk, der er i vandløbet, og den sidste og største bonus, er at få fisken, eventuelt drømmefisken op på land. Tak for en vildt nice dag til: Christian BJ - Fiskekammerat Bo Frier - Fiskelærer Ingelise Frier - Fiskerlærerinde + fotograf Rasmus Pedersen - ham jeg også snakkede i telefon med.

Rasmus Hestehauge, elev på Fiskelinien 2006-7.